Vandkøling af ens computer virker måske relativt enkelt, men der er dog alligevel nogle emner, som man skal tage højde for, hvis man vil opnå maksimal køleevne i ens system. Uanset om man vælger et lukket AIO-system eller et åbent custom loop, så skal man have både en (eller flere) radiatorer og en mængde blæsere, som passer hertil. Men hvilken type skal du gå efter? Det kigger vi på her!

De vigtigste emner at tage højde for i et vandkølingssystem
Når man vælger blæsere til radiatorer i vandkølingssystemer er to af de vigtigste parametre:
Blæsere kan inddeles i to grundklasser, hvoraf den ene type kan flytte store mængder af luft, mens den anden type opnår et højt statisk tryk. Deraf fremkommer der et utal af forskellige blæsere, der enten er bygget til at prioritere det ene eller det andet, mens der findes lige så mange på markedet, som forsøger at yde på begge parametre, hvor der tages valg om finnedesign, motortyper, lejer og meget andet.
Om du skal vælge den ene eller den anden blæser kommer vi ind på senere, når vi har kigget ind i valget af ens radiator.
• Luftmængde (CFM – Cubic Feet per Minute): Måler, hvor meget luft en blæser kan flytte pr. minut. Høj CFM indikerer en blæser, der kan levere en stor mængde luft og er ideel i vandkølingssystemer, hvor modstanden mod luftstrømmen er lav.
• Statisk tryk: Angiver blæserens evne til at overkomme modstand i luftstrømmen, som opstår i komponenter med tætte barrierer – som en radiator med mange fins. En blæser med højt statisk tryk kan presse luft gennem trange og tætte strukturer, hvor en høj CFM-blæser måske ikke præsterer optimalt.
Hvilken radiator skal man så vælge?
En radiator til et åbent såvel som et lukket system er opbygget på samme grundprincipper. Faktisk minder den utroligt meget om køleren til din bil. Det er blot en varmeveksler, der kan afgive varme på en overflade, som flyttes væk af en eller flere blæsere.
Du har en lukket kasse med et kammer til væske i top og bund. I toppen er der ind- og udløbsstudser til væsken. Det mest almindelige er, at kamrene er delte på midten i toppen ved ind- og udløb, så væsken kan ledes ned gennem nogle lange væskerør til bunden, hvor den presses retur i den tilsvarende halvdel af radiatoren til udløbssiden. På de mange væskerør i din radiator sidder der en masse finner, som giver en stor overflade til varmeafvikling. Varmen overføres så via luft fra dine blæsere og ud i kabinettet, hvor de resterende systemblæsere har til opgave at flytte den varme luft ud af kabinettet, mens andre blæsere trækker frisk luft ind.
Radiatormodellen med to kamre, som kaldes for et dual pass system har i test vist at have marginale performancefordele over andre kammertyper, og derfor er den det mest udbredte i dag, da alle radiatorer er udviklet efter samme grundprincip. Den betydelige forskel er materialet, som de er lavet i. Nogen er lavet i aluminium, mens andre er lavet i kobber. Ligesom med coldplates på dine kølehoveder, så er varmeudvekslingen i kobber betydet højere end i aluminium. Messing er også ofte anvendt i radiatorer.
Hele herligheden er samlet i en ramme, der forstærker den ellers meget skrøbelige konstruktion, som en radiator nu engang er. Det er her de enkelte producenter har mulighed for at skabe sit eget præg, da resten af konstruktionen er standardiseret og ikke giver meget anledning til ændring.

DISCLAIMER:
Bygger du et vandkølingssystem med en aluminiumsradiator, er det altoverskyggende vigtigt, at du ikke kombinerer det med kobberkomponenter andre steder i systemet, da ionvandring vil ske og slamme dine køleblokke til. Hvis en aluminiumsradiator er belagt med zink, er den dog beregnet til blandede metaller. Men zinken vil oxidere over tid og give problemer.
Er du ude i at bygge med blandede metaller, og vil du gerne undgå de problemer, som forzinkning og ionvandring kan give, så er en kombination af kobber og messing ufarligt for dit system.

Radiatorens design: Åben vs. lukket
Radiatorens design er direkte forbundet med antallet af fins per inch (FPI):
• Åben radiator: Har typisk et lavere FPI-tal, hvilket betyder, at der er større mellemrum mellem finerne. Dette design skaber lavere modstand for luftstrømmen, hvilket gør det muligt at bruge blæsere med en høj luftmængde (CFM) for at opnå effektiv køling.
• Lukket radiator: Karakteriseres af et højt FPI-tal, hvor finerne er tættere placeret. Denne tæthed skaber en højere modstand mod luftstrømmen. Derfor er det essentielt at vælge blæsere med et højt statisk tryk, da de er designet til at presse luft gennem de smalle kanaler.
Hvornår betegnes en radiator som lukket kontra åben på en FPI-skala?
• Radiatorer med et FPI-tal under ca. 18–20 betragtes som relativt åbne, hvor fokus kan være på at opnå høj CFM for at flytte en stor mængde luft.
• Radiatorer med et FPI-tal over ca. 20 betragtes som lukkede eller tætte, hvor den primære udfordring er at overvinde den øgede luftmodstand, og derfor er blæsere med højt statisk tryk nødvendige.
Det er derfor alfa og omega, at man har gjort sig nogle overvejelser, når man vælger et vandkølingssystem til at køle sin CPU, GPU eller måske endda begge dele? Nogle hardcore systemer går endda så vidt som til at køle RAM, chokes i strømstyringen og endda chipsettet.
Vælger du en lukket radiator med et højt FPI-tal for at opnå en så stor overflade på din varmeveksler som muligt, så kan det ikke hjælpe noget at montere en blæser foran radiatoren, som leverer en uhyre høj luftmængde uden noget videre imponerende statisk tryk. Så vil du nemlig opnå en væsentligt forringet køleevne, som endda giver mulighed for turbulens og rystelser i dit system, da blæseren ikke kan overkomme modstanden i den meget tætte radiator, og luften derfor risikerer at cirkulere rundt om radiatoren og blive mødt af ny luft fra blæseren. Har du derimod valgt en meget åben radiator med lavt FPI-tal, så er et blæser med lav luftmængde og højt statisk tryk et dårligt valg, da overfladearealet er mindre og kræver meget luft for en effektiv varmeveksling fra vand til luft.
Konklusion på blæservalg til din radiator (varmeveksler):
• For lukkede radiatorer (FPI > ca. 20):
1. Vælg blæsere, der specifikt er designet til højt statisk tryk.
2. Sørg for, at blæserens specifikationer fremhæver evnen til at levere et højt statisk tryk, da dette er afgørende for at kunne presse luft gennem de tætte finstrukturer.
• For åbne radiatorer (FPI < ca. 18–20):
1. Fokuser på blæsere med høj CFM, da disse kan flytte store mængder luft effektivt.
2. Statisk tryk er stadig relevant, men det er ikke den primære faktor, da den lavere fin tæthed giver mindre modstand mod luftstrømmen.
Hvilke blæsere er det optimale valg i mit nuværende system?
Blæsere med højt statisk tryk
- Noctua NF‑F12 PWM
Kendt for sin evne til at levere højt statisk tryk, er den et populært valg til radiatorer og CPU-kølere.
Pris: 209 kroner hos Proshop - Corsair QL120 Pro PWM
Med sin magnetiske leje-teknologi opnår den et meget højt statisk tryk, hvilket gør den effektiv til radiatorkøling. - be quiet! Silent Wings 4 (120 mm eller 140 mm)
En støjsvag, men kraftfuld blæser, der leverer et fremragende statisk tryk – ideel til tætpakkede radiatorer.
Pris: Fra 209 kroner hos Proshop - Arctic P12 PWM PST
En prisvenlig model, der er optimeret til høj statisk tryk, hvilket gør den velegnet til radiatorkølingsløsninger.
Pris: 48 kroner hos Proshop - Scythe Kaze Flex 120 PWM
En solid blæser med fokus på at overkomme luftmodstand, hvilket gør den til et godt valg i systemer med høj fin-tæthed.
Blæsere med høj luftmængde (CFM)
- Noctua NF‑A14 PWM
En 140 mm blæser med stor luftmængde, der samtidig holder støjniveauet lavt – perfekt til åbne radiatorer.
Pris: 319 kroner hos Proshop - Corsair AF120 LED PWM
Specielt designet til at flytte en stor mængde luft, hvilket gør den velegnet til radiatorsystemer med lav modstand.
Pris: Fra 168 kroner hos Proshop - Noctua NF-P12 redux-1700
En blæser, der leverer høj luftmængde og samtidig er kendt for sin pålidelighed og støjsvage drift.
Pris: 68 kroner hos Proshop - Cooler Master SickleFlow 120 ARGB PWM
Kombinerer god luftmængde med visuelt tiltalende ARGB-effekter og er et godt valg til systemer, hvor luftstrøm er afgørende.
Pris: 136 kroner hos Proshop - Fractal Design Dynamic X2 GP‑12
En 120 mm blæser, der er designet til at optimere airflow og dermed fremme effektiv køling i systemer med lav radiatormodstand.
Pris: 177 kroner hos Proshop - Phanteks T30-120
En 120mm blæser, der har været længe undervejs fra udviklingsholdet hos Phanteks. Blæseren afviger fra industristandarden ved at være 30mm tyk og levere op til mere end 100 CFM ved 3000 RPM.
Allround-blæsere – Det bedste fra begge verdener
- Noctua NF‑A12x25 PWM
Denne 120 mm blæser er anerkendt for sin fremragende allround-ydelse – den leverer både højt statisk tryk og god luftmængde, hvilket gør den alsidig til de fleste radiatoropsætninger.
Pris: 239 kroner hos Proshop - Lian Li UNI FAN AL140 V2
En 140 mm model, der kombinerer avanceret lejeteknologi med en balanceret ydeevne, hvilket giver en god kompromisløsning mellem airflow og tryk. - be quiet! Silent Wings 3 (120 mm)
Tilbyder en fin blanding af støjsvag drift, højt statisk tryk og tilstrækkelig luftmængde – et populært valg blandt entusiaster, der ønsker det hele. - Phanteks PH‑F120MP
En 120 mm blæser, der er designet til at levere en effektiv køling i radiatorsystemer med både høj airflow og statisk tryk, hvilket gør den til en alsidig mulighed.
Pris: 643 kroner for en 3-pak hos Proshop.dk - Arctic P12 Silent PWM PST
Selvom den også er nævnt under højt statisk tryk, leverer Silent modellen i praksis en solid allround-ydelse og er et pålideligt valg, når du skal afveje mellem de to parametre.
Vi håber, at gennemgangen her har gjort det nemmere for dig i valget af radiator og blæser til dit næste eller måske nuværende vandkølingssystem.