Uenighed blandt modstandere af ulvegenindførelse i Colorado: Hvordan stopper man egentlig programmet?
Det er ikke altid let at være enige, selv når man kæmper for den samme sag – og det illustreres tydeligt i Colorado. Et borgerinitiativ, der havde til formål at stoppe statens kontroversielle ulvegenindførelsesprogram gennem en folkeafstemning, blev nemlig afvist af statens valgmyndigheder onsdag. Afvisningen skyldtes en teknikalitet, som har sat en brat stopper for initiativets videre forløb.
Årsagen til afvisningen var, at initiativet overtrådte statens såkaldte “single-subject rule”, som betyder, at et initiativ kun må omhandle ét emne ad gangen. Borgergruppen forsøgte i stedet at adressere flere forskellige problemstillinger på én gang, hvilket ikke blev godkendt. Det betyder i praksis, at det ikke bliver muligt at indsamle underskrifter til initiativet, og dermed er det ude af spillet mindst indtil november 2026.
Et andet initiativ får grønt lys – men hvad betyder det?
Mens det første initiativ blev afvist på formelt grundlag, har et andet initiativ mod ulvegenindførelsen fået lov at fortsætte. Initiativ 13, som ligeledes ønsker at sætte en stopper for ulveprogrammet i Colorado, blev godkendt af Title Board. Gruppen bag har nu frem til 27. august til at indsamle de 120.000 underskrifter, der kræves for at få sagen på stemmesedlen til november 2026.
Initiativ 13 foreslår, at ulvegenindførelsen skal afsluttes senest 31. december 2026. Det lyder umiddelbart som en sejr for modstanderne, men flere bekymrede borgere påpeger, at programmet sandsynligvis allerede vil være afsluttet inden den dato. De frygter derfor, at initiativet i realiteten ikke vil ændre noget afgørende.
Det er svært ikke at lade sig fascinere over, hvordan to grupper, der i princippet ønsker det samme, kan være så uenige om fremgangsmåden. Samtidig står begge initiativer over for betydelige udfordringer – både politisk, økonomisk og i forhold til modstand fra centrale aktører i samfundet.
Modstand fra landbrug og jagtinteresser – en hård nød at knække
En af de største udfordringer for initiativerne kommer fra de lokale landmænd og jægerorganisationer i Colorado. Disse grupper har længe været fortalere for en kontrolleret ulvebestand, blandt andet fordi ulve har stor betydning for det vilde dyreliv og økosystemet som helhed. Samtidig frygter landmændene, at ulve kan true deres husdyr og dermed deres levebrød.
Organisationer som Colorado Farm Bureau og flere lokale amtskommissionærer har offentligt udtrykt deres modstand mod initiativerne. De har sendt officielle breve, hvor de opfordrer initiativtagerne til at opgive deres kampagner, da de mener, at disse skaber splid og kan skade både naturen og lokalsamfundene.
Konflikten er en klassisk skillelinje mellem by og land, naturbevarelse og landbrug – en debat vi også kender fra Danmark. Herhjemme har vi set lignende diskussioner om rovdyr som ulve og jagten på dem, hvor det kan være en vanskelig balance at bevare truede arter samtidig med at tage hensyn til landbrugets vilkår.
Økonomiske udfordringer for initiativet
At engagere befolkningen i en folkesag kræver både økonomiske midler og ressourcer. Det har Colorado Advocates for Smart Wolf Policy (CASWP), gruppen bag initiativ 13, mærket på egen krop. De offentliggjorde i sidste uge deres første indsamlingsrapport, som viste, at de kun havde samlet omkring 29.000 dollars – svarende til cirka 215.000 danske kroner. Det er langt under deres mål på 200.000 dollars (omkring 1,5 millioner DKK).
Selvom beløbet kan virke beskedent i en amerikansk valgkamp, ville det også være en udfordring i Danmark at rejse så mange penge til en folkeafstemning om et så specifikt emne. For eksempel kostede den danske folkeafstemning om EU i 2022 over 100 millioner DKK, men det var naturligvis på et helt andet niveau.
Uden solid økonomisk opbakning bliver det svært for CASWP at nå ud til vælgerne med deres budskab og samle de nødvendige underskrifter. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt initiativet overhovedet har en reel chance for at komme på stemmesedlen – og endnu mindre om det kan opnå opbakning.
Den politiske kontekst i Colorado og USA
Ulvegenindførelsen i Colorado er ikke blot en lokal sag, men en del af en bredere national debat om rovdyrs bevaring og naturbeskyttelse. I flere amerikanske stater, især i den vestlige del af landet, har ulve været genstand for intense kontroverser gennem de seneste årtier. Det skyldes blandt andet, at ulve tidligere blev udryddet i mange områder, men nu er ved at vende tilbage – med blandede følelser til følge.
Colorado adskiller sig ved, at genindførelsen skete gennem en folkeafstemning i 2020, hvor et flertal stemte ja til at bringe ulve tilbage til staten efter næsten 80 års fravær. Det var et historisk øjeblik, som vakte stor opmærksomhed i hele USA. Alligevel har modstanden ikke lagt sig, og flere grupper arbejder nu på at vende udviklingen.
For danske læsere kan det måske virke fjernt, men det er et godt eksempel på, hvordan direkte demokrati kan sætte dagsordenen i USA. Her er det ikke kun politikerne, der bestemmer – borgerne har mulighed for at tage sager i egen hånd gennem folkeinitiativer og afstemninger. Det kan føre til hurtige beslutninger, men også til splittelse og uenighed, som vi ser i denne sag.
Ulvenes rolle i økosystemet og hvorfor det betyder noget
Ulve er ikke blot vilde dyr; de spiller også en afgørende rolle i naturens balance. Som toprædatorer regulerer de bestanden af byttedyr som hjorte og elge. Det skaber en kaskadeeffekt, hvor planter og andre dyr får bedre levevilkår. Dette fænomen kaldes ofte “trophic cascade” og er veldokumenteret både i USA og andre lande.
Derfor glæder mange naturforkæmpere og forskere sig over ulvenes tilbagevenden. De ser det som et tegn på, at naturen genopretter sig selv og bliver mere robust. På den anden side er det forståeligt, at landmænd og jægere er bekymrede – især når ulve kan angribe husdyr som får og kvæg. Det er her, konflikten opstår.
I Danmark har vi oplevet lignende problematikker, hvor ulve er spredt til Jylland. Mange debatter handler om, hvordan man bedst beskytter både ulven og landbruget uden at skabe for stor konflikt. Det er en vanskelig balance, som kræver dialog og gensidig forståelse – noget, vi også kan lære af Colorado-situationen.
Hvad kan danskerne lære af Colorado-sagen?
Selvom vi befinder os langt fra hinanden geografisk, er der flere vigtige pointer, danske interessenter kan tage med sig fra Colorado-initiativernes kamp. For det første viser det, hvor svært det kan være at samle folk om en sag, selv når man grundlæggende ønsker det samme: at beskytte sit levebrød og passe på naturen. Uenighed om strategi og metoder kan hurtigt splitte en bevægelse, og det er vigtigt at finde fælles fodslag.
For det andet illustrerer sagen, hvordan politiske og økonomiske kræfter spiller en afgørende rolle i miljøspørgsmål. Uden tilstrækkelig finansiering og støtte kan selv de mest velmenende initiativer have svært ved at nå ud til befolkningen. Det kan være en øjenåbner for danske miljøorganisationer, som ofte kæmper med lignende udfordringer.
Endelig minder sagen os om, at naturbevarelse ikke blot er et spørgsmål om følelser, men også om fakta, videnskab og pragmatisme. Det kræver, at både naturforkæmpere, landmænd, politikere og borgere samarbejder for at finde bæredygtige løs
Originalt indhold fra www.outdoorlife.com